Læs om de seneste nyheder på Risika platformen - November

Læs om alle de nye funktioner, som du kan se frem til samt hvad vi har arbejdet på for nylig.

Få et hurtigt overblik


Hvad kan du se frem til? 

I denne sektion kan du læse om nogle af de ting, vi lige nu er I gang med at arbejde på. Du får også et estimat på hvornår du kan forvente at opleve funktionerne på platformen. 

 

Ny scorecard model med forklaring 

Vi har arbejdet benhårdt på en ny scorecard model til Risika platformen. Udover at være bedre rent kreditvurderingsmæssigt, så vil du også modtage en forklaring bag den tildelte Risika score. 
Nedenstående billede viser et et eksempel på hvordan det kommer til at se ud - selvfølgelig også på dansk, når den er helt færdig. 
Vi forventer at have denne klar i løbet af januar 2022. 
 
Skærmbillede 2021-10-28 kl. 19.43.58
 

Nye funktioner til Risikas integration til Microsoft BC

Der er blevet arbejdet på nogle nye funktioner til Risikas integration til Microsoft BC. De nye funktioner er: 
  • Mulighed for Risikas kreditmodul på kreditorer (før kun på debitorer)
  • Få overvågningsnotifikationer direkte i BC 
  • Vælg selv hvilken overvågningsliste, som dine virksomheder skal tilføjes til 
  • Fleksibel indlæsning af CVR numre - nu godtager den alle formater 
  • Aktiv brug af kreditmaksimum ved oprettelse af salgsordre 

Som udgangspunkt vil det være muligt at få adgang til denne forbedrede version af integrationen på alle versioner af Micorosoft BC. Der er dog mulighed for at "nedgradere" denne integration til ældre versioner af Microsoft NAV, hvis dette ønskes.

Du må endelig skrive til os hvis du har nogle spørgsmål eller vil høre mere om Risikas integration til Microsoft BC og NAV. Du kan fange os på contact@risika.dk.

Mulighed for andre valutaer 

Vi har fået en del henvendelser omkring at eksempelvis kreditmaksimum kun blev vist i DKK, selvom man kiggede på en norsk virksomhed. Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at det meget snart vil være muligt for dig at vælge, hvilke valuta du vil have vist kreditmaksimum, regnskabstal m.m. i. 
Denne funktion regner vi med at have klar i Q4 2021. 
Hvis du vil have direkte besked når du kan bruge dette, så skriv til contact@risika.dk -så skal nok nok give dig besked når det er klar. 
 

Ny hjemmeside

Denne nyhed kommer nok ikke til at betyde det store for dig, men den betyder meget for os - derfor vil jeg lige nævne at vi regner med at lancere en hel ny udgave af www.risika.dk i starten af december. 
Den nuværende hjemmeside synes vi ikke afspejler hvem vi er og hvad vi kan. Vi har derfor arbejdet hårdt på at få en hjemmeside vi kan være stolte af. Vi håber at du vil give den et kig når den er kommet op og køre. 
 

Forbedret overvågning

Vi har også arbejdet på at løse nogle fejl, som primært har omhandlet overvågningsfunktionen. 

Vi fandt desværre en række fejl i vores overvågningsfunktion. Måske har du bemærket dem, måske ikke. Vi blev i hvert fald gjort opmærksomme på dem i gennem nogle af vores kunder, og dette er vi meget glade for. Så hvis du fremadrettet spotter noget, som ikke ser rigtigt ud, så må du endelig sige til. 

Dette betyder at importfunktionen til overvågningen er blevet væsentlig bedre og mere præcis. Du vil ikke kunne se nogle designmæssige ændringer, men selve importen er blevet meget mere præcis nu.  
Derudover har vi rettet nogle mindre fejl i forhold til visning af jeres overvågningslister, Excel-filen som du har mulighed for at downloade i overvågningsemailen og en "network error" som nogle oplevede. 
Du kan logge ind og prøve den forbedrede import-funktion her: 
 

 
Det var alt for denne gang. Du vil formentlig høre fra mig igen en gang inden juleferien. Du må have det godt indtil næste gang. 
Husk på at du altid er velkommen til at skrive eller ringe, hvis vi kan hjælpe med noget.